Den graa masse

Hjernen - neuronske drømme
	Afsløring af årsager til demens udløser 'hjernens Nobelpris' 6. marts 2018 Fire forskere hædres af dansk fond for at afdække mekanismerne i Alzheimer og andre demenssygdomme.
	Online læring vinder frem - virker det? 21. februar 2018 Videobaseret læring tilpasset den enkelte og med indbyggede pointsystemer og leg fanger de unge og ser ud til at være mindst ligeså effektivt som almindelig klasseundervisning.
	Hør og se: Spækhuggeren Wikie kan sige ord som 'Hello' og 'One, two' 31. januar 2018 Den ’talende’ spækhugger kan vidne om, at spækhuggere i naturen har kultur og er i stand til at bruge evnen til at tillære sig ny adfærd.
	Dør man øjeblikkeligt ved halshugning? 8. november 2017 Hvis hovedet ryger af øjeblikkeligt som i guillotinen, kan hjernen så leve videre og registrere sine omgivelser i flere minutter?
	Historisk neandertal-sex påvirker din risiko for depression og sygdomme 12. februar 2016 Forskere finder, at vores neandertal-DNA påvirker en bred vifte af sygdomme såsom depression og kan forklare en del af den variation, vi ser i nulevende befolkninger.
	Forsker lod bier stikke sig på penis og pung, for at se hvad der gjorde mest ondt 8. april 2014 Hvor tror du, det gør mest ondt at blive stukket af bi - testiklerne, brystvorten eller næsen? En forsker har selv lagt krop til i videnskabens navn for at undersøge, hvor smerten fra et bi-stik var værst. Fem gange om dagen lod han sig stikke forskellige steder på kroppen - bl.a. på tissemand og testikler.
	Elefant taler menneske-sprog 1. november 2012 Den er god nok: En indisk elefant går rundt og taler koreansk. Nu er det officielt bekræftet af forskere.
	Chimpanser med fjer - kloge krager tvinger forskerne til ændre syn på intelligens 8. april 2009 Kragefugle er lige så intelligente som chimpanser og overgår dem endda på nogle punkter. Det er den provokerende konklusion på en række forsøg med krager, ravne, skader og råger. Evolutionen har tilsyneladende fundet flere veje til høj intelligens, og det udfordrer det hidtidige syn på mennesket som enestående.
	Babyer er kvikkere end vi tror 26. september 2008 Babyer er slet ikke glemsomme. I nogle situationer misforstår de bare os voksne, viser ny psykologisk forskning.
	Døve kan få hørelsen igen 1. november 2007 Mikroskopiske hår i det indre øre er nøglen til vores hørelse. Når hårene bølger frem og tilbage, omsættes bevægelsen til nervesignaler. Men ødelægges hårene, bliver man døv for altid. Nu er forskerne tæt på at kunne skrue evolutionen baglæns og stimulere cellerne til at danne nye hår – og dermed kan døve blive hørende igen.
	Komapatienter tænker 30. august 2007 Opsigtsvækkende forsøg afslører, at en stor del af alle koma-patienter ikke er bevidstløse grønsager, men er i stand til at forstå sætninger og løse mentale opgaver. Resultaterne giver håb om, at lægerne kan nå til patienterne og kommunikere med dem.
	Nu får de blinde synet tilbage 19. juli 2007 Terry Byland var blind i 11 år, men så meldte han sig til et eksperiment, hvor han fik indsat en mikrochip i øjet. Den 58-årige amerikaner har nu fået en smule af synet tilbage, nok til at han kan se omridset af ting og mennesker. Med næste generation af det kunstige øje håber Terry Byland at komme til at læse og genkende ansigter. Chippen er dog ikke ene om at give blinde håb, også genterapi og stamcelleforskning stormer frem. FORSIDE ILLUSTRERET VIDENSKAB NR. 11/2007
	Babyer booster moderhjernen 27. juli 2006 Mindre stress og bedre hukommelse er blandt de fordele, der venter vordende mødre, viser nye forskningsresultater. De kønshormoner, der frigives i forbindelse med graviditeten, ruster kvinden til livet som mor.
	Depression bor også i kroppen (PDF) 2. februar 2006 Hjernen sætter trenden i forståelsen af dynamiske processer, men mennesket er mere end sin hjerne. Forskere opfordrer til et bredere fokus end blot det medicinske i udforskning af hjernen, som er det 21. århundredes store banebryder: Viden om hjernen påvirker alt fra kunst til videnskab. Netop derfor er det vigtigt hvilke spørgsmål man stiller til hjernen. At man ikke som hidtil snævert koncentrerer forskningen om synapser og neurotransmittere, men også spørger til hjernens bidrag til forståelsen af det at være menneske. Forskning i de kognitive processer kan hjælpe til at forstå, at ikke kun medicin, men også motion og samtaleterapi virker på depression. Forskerne foreslår også at se nærmere på de udfordringer moderne mennesker skal agere i. Måske kan man finde en hjerneparallel til sundheds-rådet om 6 stykker frugt om dagen. Findes der sunde tanker?
	Brug viden om hjernen med omtanke (PDF) 16. december 2005 Næsten dagligt præsenteres vi for ny viden om hjernen - en viden som giver håb for mange med alvorlige sygdomme, men som også udfordrer væsentlige værdier i samfundet. 13 borgere har taget stilling til nogle af de dilemmaer, som hjerneforskningen rejser, og de peger på, at den nye viden om hjernen ikke bare skal bruges til at behandle sygdomme – vi kan også lære meget om læring og udvikling som fx kan bruges i skolen. Borgerne er bekymrede over medicinalindustriens massive indflydelse og er bange for at væsentlige forskningsområder overses, fordi de ikke har industriens interesse. De er også bekymrede for en øget sygeliggørelse og ændring i opfattelsen af, hvad det vil sige at være normal. Fra eksperter blev der advaret mod at tro, at vi ved alt om hjernen blot fordi vi kan se billeder af den. Hjerneforskning skaber kontroversiel viden, som fordrer åben debat.
	Tanken i hjernen guddommelig biokemi 6. februar 2005 Oldtidens grækere anså hjernen som en køler for hjertet, hvorfra tankerne udsprang. Senere flyttede tankerne op i hjernen, der så sent som i slutningen af 1800-tallet blev betragtet som en klump modelérvoks.
	Grammatikken adskiller menneskene fra dyrene 7. marts 2004 Vores sprog er en af de få ting, der virkelig adskiller os de andre dyr. Den nyeste forskning peger på, at roden til sproget bla. ligger i hjernens håndtering af grammatik. Dyr står af ved mere komplicerede sætninger som: 'Hvis du giver mig æble, så giver jeg banan', mens de forstår sætningen 'en banan'.
	Hjerner spiller op 10. juni 2002 Hvorfor påvirkes vi af musik? Spørgsmålet har siden Darwin drillet biologerne, men nu giver et studie af tonedøve, forskerne fast grund under fødderne (8000 tegn)
	Erindringens celler 8. juni 2003 For første gang har forskere målt de hjerneceller, der former nye erindringer, mens det sker i hovedet på legende aber
	Mææææh, siger det lille lam 25. november 2002 Hvor stammer sproget fra og hvad er det? Måske er det kun én bestemt beregningsevne i hjernen, der dybest set er forskellen på vores og dyrenes sprog (8155 tegn)
	Elektriske drømme 27. marts 2002 De løber, jager, snakker, kysser, spiser, sover og drømmer hver dag i tusindvis af danskeres hjem. Computerspil handler ikke længere om at samle point, men om livet (5987 tegn)
	Visdom kan ikke sættes på formler 25. januar 2002 Professor Helmuth Nyborg er blevet skoset for at pirke til intelligensens ømme ligtorn, men fastholder at folks begavelsesniveau stadig kan måles (6260 tegn)
	Hjernen på dansk 16. juli 2002 En ny bog på dansk giver en glimrende introduktion til den seneste viden om hjernen, som organ, der håndterer følelser, hukommelse og sprog (4511 tegn) * Stefan Hansen: Fra neuron til neurose
	Følelsen af at være en vild gris 2. september 2002 En sjov lille bog med en let tilgængelig og tankevækkende indgang til en helt ung videnskab om følelser (5768 tegn) * Dylan Evans: Emotions
	Myten om psykofarmaka 7. oktober 2002 Den medicinske behandling af psykiske sygdomme hviler på en illusion om at psyke og adfærd udelukkende er styret af biologi, skriver amerikansk neurolog i en ny bog (8457 tegn) * Elliot S. Valenstein: Hjernen som syndebuk