Evolution - Livets oprindelse og gang

Fund i Aarhus Bugt kan løse gåden om vores ur-oprindelse
11. januar 2017
Alt liv på Jorden startede fra en enkelt stambakterie. Først for to milliarder år siden udvikledes de højere celler, som dyr og planter består af. Nu har forskere fun

Hobbitten

Øv, der løb alligevel ikke hobbitter rundt for 12.000 år siden
Hobbittens datering revideret 30. marts 2016
Nye udgravninger viser, at den gådefulde, indonesiske ’Hobbit’, Homo floresiensis, alligevel ikke levede blandt os næsten op i historisk tid, men forsvandt for 50-60.000 år siden - påfaldende nok ved ankomsten af det moderne menneske.

'Game changer': Tænder fra ældste moderne mennesker uden for Afrika fundet
14. oktober 2015
47 tænder i Kina viser, at mennesket brød ud af Afrika langt tidligere end antaget. Det ændrer fuldstændig billedet af, hvordan vi koloniserede kloden – og potentielt også af, hvem vi er som mennesker.

Superstjernen Lucy fylder 40 år (... og 3,2 millioner år)
24. november 2014
Lucy er det første fossil, der for alvor fangede offentlighedens interesse og opnåede superstjerne-status. Andre er kommet til siden, men Lucy er stadig central for menneskets historie.

Skandinavere er de mest ur-europæiske
6. november 2014
Forskere har kortlagt et 37.000 år gammelt genom, som sætter europæernes historie i et nyt lys. Det viser blandt andet, at nulevende skandinaver er tættest på de allerførste mennesker i Europa.

En lille dame med store fødder sparkede mennesket ned fra piedestalen
Politiken 26. oktober 2014
For ti Śr siden gjorde forskerne det nok vigtigste fund af en menneskeart i en generation: Homo floresiensis – eller hobbitten – væltede billedet af os selv som en exceptionel art. Fundet startede et skred, der ændrede vores humane udviklingshistorie fra den udvalgte art til en kompleks fortælling, der ligner alle andre dyrs.
Verdens ældste menneske-genom sladrer om sex med neandertalere
22. oktober 2014
Det hidtil ældste menneskegenom er kortlagt. Det fastsætter centrale datoer i menneskets historie, herunder hvornår vores forfædre havde sex med neandertalerne.
Europæerne får en ny forfader
18. september 2014
Fossile genomer giver et nyt komplekst billede af europæernes oprindelse. Resultaterne fra et nyt studie viser, at vi er skabt som en sammensmeltning af mindst tre forskellige befolkninger og ikke to, som man hidtil har troet.
Skatkammer løser gåde om neandertalerens rødder
19. juni 2014
I et skatkammer fyldt med knogler har spanske forskere fundet neandertalernes forfædre. Kranierne kaster lys over, hvordan vores nære slægtning opstod, udviklede sig - og på menneskets udvikling i bred forstand.
Mammutten uddøde, fordi urter forsvandt
6. februar 2014
DNA-profiler fra oldgammelt pløre giver nyt billede af at istidens landskab som et 'urte-tæppe', snarere end en græssteppe. Det kan forklare, hvorfor mammutterne og de andre giganter fra istiden forsvandt.
neandertal begravet Neandertalere var som mennesker: Begravede deres døde
17. december 2013
Forskere har gen-undersøgt et af historiens vigtigste neandertalfund og konkluderer, at 'den gamle mand' ved La Chapelle-aux-Saints i Frankrig blev begravet af de efterladte. Fundet understøtter et nyt billede af, at neandertalerne var kulturelle og begavede, og at vi mennesker slet ikke er så specielle.
Bakterier suger mammut-DNA
18. november 2013
Danske forskere har opdaget en hidtil ukendt evolutionær mekanisme, som kan kaste nyt lys over livets oprindelse. Samtidig kan opdagelsen have store perspektiver for forståelsen af nutidens antibiotikaresistens.
Havsnegleparring Sado-sex med syle
13. november 2013
Bizar sex: Under samlejet jager havsnegle en kanyle ind mellem øjnene på partneren og pumper hovedet fuldt af væsker i noget man bogstaveligt talt kunne kalde hjernevask.
Ny video afslører: Skovflåter brystsvømmer ind i huden
31. oktober 2013
Skovflåtens munddele er som et rædselskabinet af middelalderlige torturinstrumenter. Nu viser en ny forskningsfilm de gruopvækkende detaljer i, hvordan flåter trænger ind under vores hud.
Forskere taber kæben over fiskefjæs fra Kina
26. september 2013
En smilende fisk, der levede i Kina for 419 millioner år siden, vender op og ned på billedet af, hvem vi og næsten alle andre dyr med rygrad stammer fra. Nu skal lærebøgerne skrives om.
mastodont Hvem udryddede fortidens store pattedyr?
videnskab.dk 13. maj 2013
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, om klimaet eller mennesket spillede den største rolle i at udrydde fortidens store pattedyr i en af historiens værste katastrofer.
Dyrerigets mest modbydelige penis
6. november 2012
Dyrerigets mest skrækindjagende penis har været en tur under laseren. Der fandt forskerne svaret på en evolutionær gåde.
Vores forfædre levede som aber længere end antaget
25. oktober 2012
3,3 millioner år gamle skulderblade viser, at vi først slap træerne, da vi blev mennesker.
Denisova lillefinger knogle Denisova genom afslører, hvad der skabte mennesket
31. august 2012
Det komplette arvemateriale fra denisovaen - søsterarten til neandertaleren - kaster nyt lys på vores nærmeste slægtninge og viser, hvad der adskiller moderne mennesker fra ældre mennesketyper.
skelet Indvandrere fik landbruget til Danmark
videnskab.dk 26. april 2012
Svensk-dansk forskerhold løser stor arkæologisk gåde og kaster samtidig nyt lys på debatten om danskheden.
Fod viser menneskets første skridt
30. marts 2012
3,4 millioner år gammel fod fra Etiopien kaster nyt lys på det mest kendetegnende ved vores udviklingslinje - begyndelsen af menneskets oprejste gang.
Microraptor rekonstrueret Sex gav fugle luft under vingerne
videnskab.dk 8. marts 2012
Fundet af en dinosaur med en metalskinnende fjerdragt peger på, at det var sex og ikke aerodynamik, som drev udviklingen af fjerene og senere fik fuglene op at flyve.
Gran Overraskende fund: Nåletræer overlevede istiden
1. marts 2012
Tusinder år gamle gran og fyr afslører, at vores billede af, hvordan klodens liv reagerer på klimaforandringer, skal revurderes. Ny dansk forskning knuser 'etableret viden'.
Ötzi Genom kaster nyt lys over ismanden Ötzi
29. februar 2012
Arvematerialet fra den 5.300 år gamle ismand Ötzi kaster nyt lys på menneskets sygdomme og en vigtig periode i Europas forhistorie. Genom-analyse afslører bl.a., at Ötzi havde anlæg for hjerte-karsygdomme.
Mennesker levede i Europa tidligere end antaget
videnskab.dk 3. november 2011
Nye dateringer af fossile tænder rykker ved kronologien af moderne mennesker i Europa og sætter neandertalerne i et nyt lys.
Derfor uddøde pattedyrene under sidste istid
videnskab.dk 2. november 2011
Et stort dansk studie afslører overraskende resultater om, hvorfor stort set samtlige store pattedyr uddøde under sidste istid.
Sidste søm i kisten for før-Clovis teori om koloniseringen af Amerika
videnskab.dk 20. oktober 2011

Med nye avancerede teknologier afliver danskledet forskerhold en 80 år gammel teori om koloniseringen af Amerika. Nu skal historien omskrives.
Aboriginer ca. 1910 Aboriginer-genom kaster nyt lys over menneskets historie
22. september 2011

Med kortlægningen af aboriginer-genomet løser danske forskere gåden om aboriginernes oprindelse og viser, at moderne mennesker har koloniseret kloden i flere udvandringsbølger fra Afrika.
Flinteknive Mennesker flyttede til Nordeuropa for 800.000 år siden.
videnskab.dk 8. juli 2010
Forskere har opdaget, at primitive mennesketyper for mindst 780.000 år siden indtog Nordeuropa. Det er meget tidligere end hidtil antaget og kan ændre opfattelsen af menneskets spredning fra Afrika.
Ardipithecus Ardi viser os hvem vi var
Illustreret Videnskab 28. maj 2010
Fundet af et over fire millioner år gammelt og næsten komplet skelet bringer forskerne længere tilbage i menneskets udviklingshistorie end nogen sinde før. Og mod forventning tyder meget på, at vores tidlige forfader ikke var en aggressiv, chimpanseagtig abe, men derimod en omsorgsfuld primat, hvor hannerne hentede mad og tog del i yngelplejen.
Neandertal menneske Der er en neandertaler i os alle
videnskab.dk 6. maj 2010
Det første udkast til neandertal-genomet afslører, at vores forfædre havde intim omgang med neandertalerne og peger samtidig på gener, der gør mennesket til menneske.
Australopithecus sediba 'Menneskehedens vugge' fundet med Google Earth
videnskab.dk 8. april 2010
Banebrydende fund af ny menneskelig forfader, der levede for 2 mio. år siden, kan give svaret på, hvordan menneskets slægt, Homo, opstod. Forskeren fandt frem til fossilet med Google Earth.
Denisova hulen Ukendt menneskeart fundet i Sibirien
25. marts 2010
Forskere har kortlagt dna fra en knogle, der viser, at en ukendt menneskeart levede i Sibirien for ca. 40.000 år siden. Fundet afslører, at det vrimlede med forskellige menneskearter i fortiden.
Inuk Danskere kortlægger første genom fra fortidsmenneske
10. februar 2010
Som de første nogensinde har danske forskere kortlagt arvematerialet fra et fortidsmenneske. En 4.000 år gammel grønlænder kan nu rekonstrueres i detaljer og åbner for helt nye indsigter i fortidens kulturer.
Anchiornis Fjer gjorde dinosaurerne sexede
videnskab.dk 5. februar 2010
Dansk forsker er pioneren bag banebrydende udvikling, der for første gang viser en hel fjerklædt dinosaur i farver. Kraftige farver og mønstre afslører, at sex drev fjerens og fuglenes tidlige udvikling.
Borer efter mammut dna Mennesket frikendt for massemord på mammutter
videnskab.dk 15. december 2009
Ny, dansk ledet forskning viser, at istidens mammutter levede meget længere end hidtil antaget og formentlig ikke blev udryddet af mennesket, men derimod af global opvarmning.
viking med mjød Vikingerne åd og drak julen væk
videnskab.dk 9. december 2009
JULEKALENDER: Det, vi i dag kalder jul, svarer i store træk til vikingernes ’jól’ - blot fejrede de på et lidt andet tidspunkt og gik i templer i stedet for kirker.
Ardi drawing Ardi ændrer billedet af menneskets oprindelse
videnskab.dk 1. oktober 2009
Det ældste skelet af en menneskelig forfader er fundet i Etiopien. Det utroligt velbevarede 4,4 mio. år gamle skelet 'Ardi' omskriver menneskets udviklingshistorie radikalt - vi var den omsorgsfulde abe.
Troende Vi er skabt til at tro
Illustreret Videnskab 11. juni 2009
Siden de ældste kulturer har religion været en del af menneskers liv, og det har undret evolutionsbiologerne. For hvordan kan man forklare, at troende mennesker vælger at ofre både megen tid, energi og store værdier på aktiviteter, der tilsyneladende ikke giver nogen biologisk gevinst? De seneste års forskning giver et muligt svar: Vi er skabt til at tro.
Nefertiti På jagt efter skønhedens hemmelighed
illustreret videnskab 2. juli 2009
Skønhed er ikke bare et spørgsmål om smag eller kultur. Ny forskning tyder på, at opfattelsen af, hvad der er et smukt ansigt, i høj grad er styret af vores biologi. Forskere kan sågar måle en særlig reaktion på skønhed i hjernen.
Myre Oldgamle insekter ser dagens lys
8. april 2009
Ved hjælp af ekstremt kraftige røntgenstråler kan palæontologerne nu se direkte ind i 100 millioner år gamle, uigennemsigte ravklumper. Stenene afslører millimetersmå skabninger og fortæller spændende nyt om dyrelivet, da dinosaurerne gik på Jorden.
c. elegans Kan vi leve evigt?
illustreret videnskab 5. marts 2009
Forskerne har vist, at mange gener kan forlænge livet drastisk hos forsøgsdyr, og i de seneste år er aldringens gåde kommet tættere på en løsning
Forstenet fodspor Ældste menneskefodspor fundet
videnskab.dk 27. februar 2009
Fundet af forstenede fodaftryk viser, at menneskelige forfædre i Kenya gik oprejste rundt for 1,5 mio. år siden.
Darwins finker Darwins finker blev billedet på evolutionsteorien
videnskab.dk 11. februar 2009
Finkerne fra Galápagosøerne står som et symbol på Darwins evolutionsteori, men Darwin opdagede faktisk først sin teori efter hjemkomsten, og der gik 15 år, inden han offentliggjorde den.
HMS Beagle Jordomsejling blev Darwins gennembrud
Videnskab.dk 11. februar 2009
Ekspeditionen med HMS Beagle blev det skelsættende eventyr, som tegnede Darwins livsbane. Fra et væld af observationer på rejsen skabte han teorien om arternes udvikling.
maori Parasitter og sprog afslører Stillehavets kolonisering

videnskab.dk 23. januar 2009
Nye studier af lokale sprog og parasitter fra maven afdækker en af historiens største bedrifter: Koloniseringen af Stillehavet.
Orangutan Vores forfædre gik på to ben i træerne
Illustreret Videnskab 11. december 2008
Orangutanger gemmer svaret på en af de største gåder om mennesket - hvorfor vores forfædre rejste sig op på to ben. Det ser ud til, at den skelsættende begivenhed ikke fandt sted på jorden, som hidtil antaget, men at vi allerede begyndte at gå oprejst i træerne.
Turtle fossil Sådan fik skildpadden sit skjold
videnskab.dk 27. november 2008
Efter tre heldige begivenheder finder kinesisk forsker fossiler, som kaster nyt lys på gammel evolutionær gåde: Hvordan fik skildpadden sit skjold.
mammut Mamuttens gener kortlagt
videnskab.dk 20. november 2008
For første gang har forskere kortlagt hele arvemassen hos et uddødt dyr. Det komplette mammut-genom giver håb om, at fortidsdyret kan klones og genopstå.
busidima bækken Bækken kaster nyt lys over menneskets udvikling
videnskab.dk 14. november 2008
En 1,3 mio. år gammel kvindes bækken giver ny viden om menneskets udvikling. Menneskearten Homo erectus viser sig at have født børn med større hjerner, end hidtil antaget.
Epidexipteryx

Sex fik fugle op at flyve
videnskab.dk 23. oktober 2008
Det var sexlivet og ikke ønsket om at flyve, der fik fuglene på vingerne. Det viser fundet af verdens hidtil ældste fjerklædte dinosaur.

Raymond Dart Taung Baby

Hvor stammer vi fra?
Illustreret VIdenskab 25. september 2008
Fossiler og arvemasse er blot nogle af de redskaber, forskere har brugt til at besvare spørgsmålene om menneskets historie:
Hvem var de første mennesker? Hvor i verden levede de? Hvornår befolkede de verden? Hvordan udviklede mennesket sig? Hvad adskiller os fra andre arter?

mouse hand staining

Menneskets hånd kan være skabt af mutationer
Videnskab.dk 5. september 2008
Forskere har måske fundet årsagen til menneskets fantastiske hånd, som gør, at vi kan spille musik, male og skrive. Det hele kan skyldes nogle få mutationer.

John Hawks in office

Mennesket skaber evolutionen
Illustreret Videnskab 14. august 2008
Den teknologiske udvikling har ændret vores livsbetingelser, og man kunne tro, vi var blevet så dygtige til at forme naturen, at vi helt havde sat evolutionen ud af kraft. Men ny forskning viser det stik modsatte: Evolutionen er speedet op!

Flagermus

Mørkets mestre
Illustreret Videnskab 24. juli 2008
Når solen går ned og mørket falder på forandrer naturen sig og en helt anden verden vågner. Pludselig er det lyd og hørelse, der er altafgørende og her er flagermusene mestrene - med helt eventyrlige sanser flyver de i total mørke og er i stand til at udnytte nattens nicher maksimalt. De er en uhørt succes og ikke mindre end hver fjerde pattedyreart er en flagermus. 

Lucy

Tema: I abens fodspor
22. april 2008
Historien om mennesket begyndte for mange millioner år siden i Afrika, hvor en abe for første gang rejste sig op på to ben. Abemenneskerne var succesfulde og mange forskellige arter blomstrede op. Nogle forstod at tilpasse sig det forandrende klima, mens andre ikke klarede udfordringerne og uddøde. Efter flere millioner år så verden for første gang den nye art, der senere skulle lægge hele verden for sine fødder: mennesket.
I fem artikler fortæller vi menneskets forunderlige udvikling: Fra menneskeabe til menneske, Vi sparkede neanderthalerne af banen, Mennesket erobrede verden på rekordtid, Civilisationerne opstår og Fremtiden: Udvikler vi os stadig?

People of the world Vores fantastiske rejse
Illustreret Videnskab 19. juli 2007
Det moderne menneske var allerede fuldt udviklet for 200.000 år siden. Men formentlig kun i fysisk forstand. Der skulle nemlig gå 130.000 år, før vores forfædre også mentalt var klar til at vandre fra Afrika ud i resten af verden. Til gengæld skete det herefter i lyntempo.
Neandethalmand Neanderthalgenomet kortlægges: 0,1 % gjorde hele forskellen
Illustreret Videnskab 28. juni 2007
Forskere har kortlagt en stor portion arvemateriale fra en 38.000 år gammel neanderthalknogle ved hjælp af en ny banebrydende teknik. Den minimale genetiske forskel mellem vores nærmeste slægtning og os selv kan afsløre netop de gener, der gør os til mennesker.
FORSIDE ILLUSTRERET VIDENSKAB NR. 10/2007
De første skridt mod mennesket
22. februar 2007
Et fantastisk velbevaret 3,3 mio. år gammelt fossil af en 3-årig pige peger på, at vi udviklede til mennesker nedefra og op. Vi blev muligvis goe til at gå og løbe, før vi lærte at tænke og tale som moderne mennesker.
Forskere afslører bakteriernes våben
2. februar 2007
Nyt gennembrud i kampen mod resistente bakterier.
Amerikanske kemikere har afsløret en snedig strategi, der gør bakterier i stand til lynhurtigt at udvikle resistens over for antibiotika. Opdagelsen åbner mulighed for, at forskerne en dag kan udvikle en ny slags medicin, som forhindrer, at bakterierne bliver modstandsdygtige.
Se! Elefantungen blinker til os
31. december 2006
Ny teknologi viser for første gang nærbilleder af dyrs udvikling i livmoderen og afslører dermed et kig dybt ned i vores egen evolutionære historie - helt tilbage til pattedyrenes rødder.
Mennesket og chimpansen lå i langvarig skilsmisse
21. december 2006
Mennesket og chimpansen er i dag to adskilte arter, men sådan har det ikke altid været. Fundet af en fossil chimpansetand på Afrikas savanne og studier af chimpansens genom har afsløret, at vi blev ved med at blande gener. Splittet skete først, da den lille forskel mellem os blev for stor.

 

De kætterske lig
8. oktober 2006
Knogler fra dengang vi kyssede chimpanserne vækker harme i magtfulde kristne organisationer og man går så langt som til at kræve verdens flotteste fossiler skjult. Men hvad siger videnskaben egentlig om vores fortid.

 

Nye virus invaderer verden
28. september 2006
Aids, fugleinfluenza, ebola og sars. Hvert år opstår der helt nye typer farlige virus - uden at forskerne har en chance for at forberede sig. Virus har nemlig en genial evne til hele tiden at forandre sig, så den kan undvige ethvert af vores angreb. Alt tegner derfor til, at krigen mod virus bliver dette århundredes største medicinske udfordring. Men måske kan virus også hjælpe os i kampen mod helt andre sygdomme.

Babyer booster moderhjernen
27. juli 2006
Mindre stress og bedre hukommelse er blandt de fordele, der venter vordende mødre, viser nye forskningsresultater. De kønshormoner, der frigives i forbindelse med graviditeten, ruster kvinden til livet som mor.

Verdens værste dræber skal frelse os
12. april 2006
Ifølge eksperterne er det bare et spørgsmål om tid før fugleinfluenza udvikler sig til en global dræber-pandemi. Alle frygter en gentagelse af den spanske syge, der i 1918-19 spredtes til hele verden og slog op mod 50 mio. mennesker ihjel. Netop derfor har forskerne genoplivet historiens værste dræber.

Fortidens DNA afslører vigtige spor om Europas kultur
20. november 2005
Oldgammelt DNA tyder på, at de første landmænd såede deres kultur men ikke deres sæd.

Rejsen tilbage til Adam og Eva
17. november 2005
Vi står foran en fantastisk rejse tilbage i tiden. Det store Genographic Project vil i løbet af de næste fem år kortlægge menneskehedens erobring af Jorden ved hjælp af blodprøver fra 100.000 nulevende mennesker. Deres DNA skal opklare en række af fortidens gåder fx hvordan landbruget blev udbredt, og om vores forfædre fik børn med neandertalerne.
OBS Nomineret til IVAR prisen 2005

Vi var så godt som uddøde, så begyndte vi at tegne
6. november 2005
Engang for 60.000 år siden var vores forfædre kun 2.000 i antal og på nippet til udryddelse. I dag - et evolutionært øjeblik senere - er vi klodens mest dominerende pattedyr. Hvad skete der?

Den mest succesfulde organisme i verden har dogme-DNA
11. september 2005
En uhyre succesrig bakterie med et absolut nedbarberet gen-materiale rejser spørgsmål om, hvorvidt vi slæber rundt på en masse overflødigt.

I vores forfædres spor
22. maj 2005
Et stort projekt vil via DNA kortlægge menneskets kolonisering af kloden. Forskerne bag håber bla. at finde svar på sprogene opståen, hvorfor vi ser forskellige ud og hvem de ældste befolkninger er. En rejse tilbage i tiden du selv kan deltage i.

Forskere finder vores seneste fælles forfader
12. maj 2005
Nær Barcelona har forskere fundet et skelet af menneskeabernes seneste forfader. Den 13 mio. år gamle abe levede i Europa og dens efterkommere blev til orangutan'en. I Afrika blev de til gorillaen, chimpansen og mennesket.
FORSIDE ILLUSTRERET VIDENSKAB NR 8/2005

Kampen om det første abemenneske
10. april 2005
Nye fund og analyser underbygger kontroversielt kranium, som det første tobenede abemenneske. Det 7 mio. år gamle fossil Toumaï skaber debat om menneskehedens vugge.

Mennesket har fået en lille søster
17. februar 2005
Det sensationelle fund af en lille kvinde, der for kun 13.000 år siden gik rundt på den indonesiske ø Flores, har vendt op og ned på billedet af vores evolution. Igennem mindst 40.000 år levede hendes art side om side med moderne mennesker. Måske gør den det stadig.

Abemennesket fra Sydafrika
20. februar 2005
Hvor kommer vi fra, og hvem er vi? Fundet af en fossil halvabe i Sydafrika skulle ryste den etablerede videnskab, der var overbevist om at menneskets vugge var i Europa eller Asien mens 'halenegrenes' kontinent var en evolutionær blindgyde.

Det 20. århundredes Darwin
13. februar 2005
Et ikon blandt evolutionsbiologer, Ernst Mayr, er død 100 år gammel. Mayr udbredte evolutionsteorien som ingen anden og stod fast i en tid, hvor kreationismen hærger. I vores tid, hvor alle forsker i store grupper var han en af de sidste store navne.

Ny menneskeart fundet
27. oktober 2004
De var omkring en meter høje og levede side om side med vores forfædre i 30.000 år. Arkæologer har fundet rester af en hidtil ukendt menneskeart i Indonesien.
Top5 artikel i uge med præsidentvalg!

At være kriger eller bekymrer
13. juni 2004
Forskerne er på sporet af en genetisk balancegang mellem en frygtløs og en bævende tilgang til verden. En balancegang, der er blevet vredet og drejet igennem millioner af år i de sociale dyrs intrigante spændinger.
Bedstemor - din dejlige powerwoman
4. april 2004
Bedstemødre har været en overset 'art', men er på det seneste blevet et meget varmt emne. Meget tyder på, at de gamle koner har været en stor ressource, som vi skylder vores lange liv
Fokus på alderens gåde
4. april 2004
Aldring er et stort problem i den vestlige verden, hvor megen forskning forsøger at kurere dens symptomer, men nu begynder forskerne i stedet at lede efter alderens rødder
De grønne Marsmænd ligner os
5. oktober 2003
Nye opdagelser forudser, at liv alle steder i universet må ligne vores. I hvert fald på det helt basale kemiske niveau. Det begynder altid med en kemisk reaktion mellem vand, luft og klipper.
Virkeligheden er ikke et eventyr
5. november 2001
En spændende aften i Odense med en veloplagt Steven J. Gould, der forstod at fænge forsamlingen og give et glimt at mysterierne ved et taknemmeligt emne (5927 tegn)
Naturens grusomme eksperiment
4. februar 2002
Hiv er i dag så udbredt i dele af Afrika, at smitten påvirker den menneskelige evolution. Vi ser det ske for første gang i historien (8130 tegn)
Edderkoppers spind er en gåde
18. marts 2002
Edderkopper laver en af verdens stærkeste fibre, som ingen kemiker kan efterligne. Forskere har gensplejset opskriften, men konstruktionen er mere end en symfoni over arvematerialet (8293 tegn)
Tidligt liv eller bare støv?
25. marts 2002
To forskergrupper diskuterer heftigt, om nogle mikroskopiske runde pølseformede strukturer er Jordens tidligste liv, eller om det blot er støv (8065 tegn)
Livet startede på vulkaner
28. september 2003
En bakterie har sat temperaturrekord for levende væsner. Rekordholderen, der er glad og fornøjet ved livet i 121 graders varme ændrer forskernes syn på, hvor liv kan være opstået på Jorden og i rummet.
En sød start
25. marts 2002
Gamle himmellegemer indeholder nogle af livets søde molekyler, sukkerstoffer, og de kan have kickstartet livet på Jorden (3192 tegn)
Intime proteiner
21. januar 2002
Den enorme ‘post-genome‘ udfordring er begyndt. At forstå, hvordan genprodukterne spiller sammen i alle cellerne og går op i en højere enhed – livet, begyndte med genomet og fortsætter med proteomet (8765 tegn)
Flere om‘er
14. januar 2002
Det første skridt mod proteomet er taget (3342 tegn)
Dybest set er vi en sær gærcelle...
18. november 2002
...Men ikke nok med det. Nye studier viser, at der findes fælles principper mellem en celles og internettets netværk. Det giver håb om, at kunne styre cellen som et elektronisk netværk (7647 tegn)
Darwins finker ændrer sig hastigt
3. juni 2002
Et stort fortløbende studie af Darwins finker giver overraskende nye fingerpeg om, at arternes opståen og forandring sker hurtigere end antaget (5757 tegn)